Råderummet i dansk økonomi: Hvor stort er det egentligt?

Jesper Jespersen, Professor emeritus, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

Hvordan bliver råderummet i dansk økonomi egentlig beregnet? Og hvordan kan det være, at det synes at vokse år for år? Er vi blevet så rige, at spørgsmålet om ”hvor skal pengene komme fra” har mistet sin relevans? Foredraget vil belyse, at her må man sondre mellem overskuddet på statens budget, det såkaldte råderum, og så den samfundsøkonomiske balance.

I disse år er der et historisk stort overskud på statsfinanserne, hvilket ved en umiddelbar betragtning kunne understøtte det argument, at så må der da også være råd til at få om ikke opfyldt, så taget hul på den lange ønskeseddel med statslige udgifter til: oprustning, supersygehuse, klimainvesteringer og skattenedsættelser? Men nej, så enkelt kan der ikke argumenteres, når fortsat samfundsøkonomisk balance skal sikres. Her er det primært omfanget af ledig arbejdskraft og saldoen på betalingsbalancen over for udlandet, der definerer råderummet for øget aktivitet. Helt afgørende er det, at den nødvendige arbejdskraft er til rådighed, så arbejdsmarkedet ikke ’koger over’ med risiko for efterfølgende inflation. Opfyldelsen af hele regeringens ønskeseddel vil derfor indebære, at der må holdes igen med væksten i andre dele af samfundsøkonomien.

Foredraget er åbent for alle interesserede. Entre 75 kr. inkl. kaffe/te og kage.