Årsberetning for 2022
Folkeuniversitetet Langeland
Formålet med Folkeuniversitetet Langeland er gennem folkeoplysende undervisningsvirksomhed og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Vi har et ønske om at give adgang til at alle og enhver uanset uddannelsesbaggrund kan få indblik i forskningsbaseret viden og på den måde medvirke til livslang aktiv læring og udvikling i et fællesskab – også med det formål at fremme en forståelse for læring og brug af relevante forskningsresultater i befolkning. Dette kan være med til at løse de sociale, økonomiske, kulturelle og klimaskabte udfordringer i vor lokalbefolkning.
Vi lægger desuden vægt på, at indholdet i vore arrangementer bidrager til at belyse og oplyse om emner, der er særligt relevante for vor tid og vort lokalområde. Og vi forsøger aktivt at inddrage alle aldersgrupper, ikke mindst børn og unge og seniorer, og derved skabe meningsfyldte fællesskaber på tværs af alder, køn og etnicitet.
Aktiviteter i 2022: Bestyrelsen i Folkeuniversitetet Langeland har siden Corona pandemiens ophør holdt 4 bestyrelsesmøder i 2022. Disse har være med henblik på at få arrangeret mindst 4 foredrag i løbet af 2022.
Vi har arrangeret 3 foredrag samt et større temamøde i løbet af 2022. De 3 foredrag har være med:
- Steffen Jensen, der i foredraget, ’Jerusalem – en velsignet forbandelse’ fortalte om Israels historie samt sine egne oplevelser i Jerusalem,
- Jytte Bojsen, som fortalte om Islams kvinder – skildret af etnografen Henny Harald Hansen, og derefter
- Svend Løbner, der i foredrage, ’Byg bro med din tro’ fortalte om hvordan folk fra andre kulturer og med forskellig tro kan og vil samarbejde på tværs af trosretning.
I februar 2022 blev der åbnet op for ansøgninger om midler fra Folkeuniversitetes Centralkomite til at lave en foredragsrække med titlen, ’5 ting, som du ikke vidste om ….’. Dette var i anledning af FN’s internationale år for de grundlæggende videnskaber, hvor Novo Fonden har bevilget fondsmidler til afholdelse af 10 naturvidenskabelige temadage i alle dele af landet i løbet af efteråret 2022. Bestyrelsen for Folkeuniversitetet, Langeland, besluttede derfor at lave en ansøgning med titlen,’ Klima og klimaforandringer – tilpasning og forebyggelse – globalt og lokalt.’ Dette var med afsæt i at Langeland Kommune, ved indgåelsen i partnerskabet ”DK2020 Klimaplaner for hele Danmark”, har forpligtet sig til at udvikle en klimahandlingsplan, der lever op til Parisaftalen’s målsætninger, samt til i budgetaftalen for 2022-2025 at fortsætte indsatserne for den grønne omstilling. Kommunen startede dette arbejde i marts 2022, og der er siden udviklet en handlingsplan. Vi håbede derfor med vort temamøde at bidraget til denne handlingsplan samt forståelsen for, hvor vigtig dette emne er og vil være – nu og i fremtiden.
Vi blev udtaget som 1 ud af 10 lokalkomitte’er til at genneføre dette projekt. Et velfungerende samarbejde blev etableret med Langelands Efterskole, og efter et formøde med relevante aktører fandt klimamødet sted på Langelands Efterskole d. 12 – 13 November, hvor 4 eksperter indenfor forskellige områder af klimadebatten præsenterede. Dette var:
- Karoline Nolsø Aaen, som talte om ,Fremtids- vs Nutidsscenaria af dansk landbrug’,
- Jessica Aschemann-Witzel, som talte om, ’Madspild i hjemmet og på global plan: årsag, adfærd og løsningsideer,’
- Thomas Nord-Larsen, som alte om,’Skovene og klimaet,’ og til slut
- Professor Sebastian Merrild, som talte om,’ Klimaforandringer betydning og effekt, lokalt og globalt.’
- Derefter var der en paneldiskussion ledet af moderator Kirstine Karlshøj, hvor bland andet MF Bjørn Brandenburg, Langeland Kommunes Borgmester Tonni Hansen og andre vigtige aktører var inviteret. Mødet var en success med omkring 70 deltagere.
Aktiviteter i 2023 (til og med 1. kvartal): Bestyrelsen har deltaget i Folkeuniversitets Centralkommite’s årlige møde i Odense, hvor blandt andet 2 medlemmer fra Folkeuniversitetets Langelands bestyrelsen, nemlig Li Have Lehmann og Gert Rossing, lev valgt il centrale opgaver. Li blev valgt til bestyrelsen for Centralkommiteen, og Gert blev valgt til at udarbejde kriterier for uddeling af de midler, som var doneret af staten til Folkeuniversitets aktiviteter. Senere har Folkeuniversitetet Langeland søgt midler ved Cenrtalkomiteen til oprettelse af en ny hjemmeside samt midler til at gennemføre en temarække om aldring. Vi har fået et positivt svar på vor ansøgning om støtte til en hjemmesiden, og der afventes, at vi indsender et par tilbud. Og vi afventer svar på vor ansøgning om en temarække om aldring.
KH/13.04.23
