Årsberetning for 2025

Folkeuniversitetet Langeland

 

Formålet med Folkeuniversitetet Langeland er gennem folkeoplysende undervisningsvirksomhed og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.  Vi har et ønske om at give adgang til at alle og enhver uanset uddannelsesbaggrund kan få indblik i forskningsbaseret viden og på den måde medvirke til livslang aktiv læring og udvikling i et fællesskab – også med det formål at fremme en forståelse for læring og brug af relevante forskningsresultater i befolkningen.

Vi lægger desuden vægt på, at indholdet i vores arrangementer bidrager til at belyse og oplyse om emner, der er særligt relevante for vor tid og vores lokalområde.

 

Aktiviteter i 2025

Bestyrelsen i Folkeuniversitetet Langeland har holdt fem bestyrelsesmøder i 2025. Disse har primært været med henblik på at arrangere foredragene i løbet af 2025 og til dels i 2026.

Vi har i 2025 arrangeret fire foredrag.

1. Peter Dragsbo. Redaktør af bogen Danmarks Teglværker, Langeland og Ærø.

Lige siden middelalderen har tegl været et vigtigt byggemateriale: Først til klostre og kirker, i renæssancen til herregårde og borgerhuse og fra o. 1800 mere og mere i det almindelige byggeri. Omkring 1850 brød byggeriet med tegl for alvor igennem i Rudkøbing, og der blev anlagt flere teglværker rundt om byen. Dårlige tider omkring 1. verdenskrig og konkurrence fra de moderne teglværker betød slut for de fleste værker på øen; det sidste i Dageløkke sluttede i 1968. Der er kun få rester af værkerne, men husene, hvor teglet blev brugt, står overalt.

2. Bjørn Brandenborg.

Med udgangspunkt i bogen: Det de kalder udkant, kalder vi hjem.  

Mange oplever, at Danmark er blevet mere opdelt. Vigtige samfundsfunktioner og magt er blevet centraliseret i de store byer, og dele af hovedstadsområdet er ved at stikke af fra resten af landet. Indkomsterne stiger, flere bliver boligmillionærer, nye højindkomster flytter til København der ligefrem har råd til at sænke skatten. Helt modsat står det til i mange yderområder, hvor den sidste bus kørte i går, banken har lukket for lån, folkeskolen drejer nøglen om, og lægen er gået på pension. Vi er ved at blive splittet op i velfærdsstatens A- og B-hold.

3. Jesper Jespersen. Professor emeritus, Roskilde Universitet.

Hvordan bliver råderummet i dansk økonomi egentlig beregnet? Og hvordan kan det være, at det synes at vokse år for år? Er vi blevet så rige, at spørgsmålet om ”hvor skal pengene komme fra” har mistet sin relevans? Foredraget vil belyse, at her må man sondre mellem overskuddet på statens budget, det såkaldte råderum, og så den samfundsøkonomiske balance.

4. Bjørg Tulinius. Journalist og forfatter

Det kan virke, som om kriserne står i kø i vores tid, og troen på en bedre fremtid kan let forekomme både naiv og illusorisk. Så hvor finder man håb og opmuntring? Det har Bjørg Tulinius talt med en lang række af verdens førende filosoffer og tænkere om. I foredraget fortæller hun om deres mange bud på både håb og handling, der også kommer ind på de store eksistentielle spørgsmål i tilværelsen.

 

Antal betalende mødedeltagere

Teglværkerne på Langeland-en glemt historie	Peter Dragsbo	19
Det, de kalder udkant, kalder vi hjem	Bjørn Brandenborg	10
Råderummet i dansk økonomi.	Jesper Jespersen	7
Håbets mulighed i en kriseramt verden	Bjørg Tulinius	13

 

Andet

I løbet af året blev vores nye hjemmeside FolkeuniversitetLangeland.dk aktiveret, så interesserede har mulighed for at tilmelde sig et nyhedsbrev om de planlagte aktiviteter. Det første nyhedsbrev blev udsend i løbet af 2025.

Folkeuniversiteternes Dage 2025 (uge 37) var et alsidigt og landsdækkende tilbud om vidensformidling til alle. Langeland bidrog med et foredrag af professor Jesper Jespersen.

Folkeuniversitetet Langeland søgte i 2025 om at få del i fondsmidler, der årligt udloddes af Fonden Langelands Elforsyning. Ansøgningen blev primært begrundet med, at befolkningens størrelse og sammensætning på Langeland, sammenlignet med andre lokalkomiteer under Folkeuniversitetet, konsekvent har resulteret i årlige underskud. Ansøgningen blev ikke imødekommet.

I slutningen af 2024 blev deltagerbetalingen hævet fra 50 kr. til 75. kr. Dette højere niveau er fastholdt gennem 2025.