Årsberetning for 2024
Folkeuniversitetet Langeland
Formålet med Folkeuniversitetet Langeland er gennem folkeoplysende undervisningsvirksomhed og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Vi har et ønske om at give adgang til at alle og enhver uanset uddannelsesbaggrund kan få indblik i forskningsbaseret viden og på den måde medvirke til livslang aktiv læring og udvikling i et fællesskab – også med det formål at fremme en forståelse for læring og brug af relevante forskningsresultater i befolkningen.
Vi lægger desuden vægt på, at indholdet i vore arrangementer bidrager til at belyse og oplyse om emner, der er særligt relevante for vor tid og vort lokalområde. Og vi forsøger aktivt at inddrage alle aldersgrupper, ikke mindst børn og unge og seniorer, og derved skabe meningsfyldte fællesskaber på tværs af alder, køn og etnicitet.
Aktiviteter i 2024
Bestyrelsen i Folkeuniversitetet Langeland har holdt fem bestyrelsesmøder i 2024. Disse har primært været med henblik på at arrangere foredragene i løbet af 2024 og til dels i 2025.
Vi har i 2024 arrangeret tre foredrag, og samarbejdet om andre tre.
- Marianne Schroll, Professor emerita i geriatri ved Københavns Universitet. Når geriateren selv bliver gammel. Som firsårig foretager man sig overvejende de samme ting; men udfører dem langsommere og jeg bliver mere træt! I foredraget anskueliggøres hvorfor og om menneskets evne til at acceptere aldersforandringerne, omstille sig og nå til tilfredshed med ændrede vilkår, så det tidspunkt, hvor svækkelse begrænser vores tilværelse, udsættes.
- Preben Kok, forfatter og tidligere sogne- og sygehuspræst. Arvegods – giv visdom videre. De yngre generationer lever et liv som ofte baserer sig på at navigere i en individualistisk livsstil, hvor de fleste ønsker at være unikke. Mange af de værdifulde ledsagehistorier synes glemt, og der mangler ofte noget at læne sig op ad når livet brænder på. Preben Kok ønsker med foredraget at gøre opmærksom på hvad vi i nutiden går glip af, som for bare få år siden var alment gældende og som kan være særdeles værdifuldt arvegods at give videre til de næste generationer.
- Kjeld Møller Pedersen, Professor i sundhedsøkonomi og -politik, Syddansk Universitet. Hvor er sundhedsvæsenet på vej hen? Mens regeringen således står klar til at reformere sundhedsvæsenet, presser mange spørgsmål sig på. Findes der hurtige løsninger eller kun lange seje træk? Vil interesseforskellene mellem de centrale aktører: Staten, Regionerne og Kommunerne om de organisatoriske forslag blive dominerende, medens brugerne af sundhedsvæsenet må se til fra sidelinjen? Hvad med det nære sundhedsvæsen og personalesituationen? Hvad kan vi på Langeland med relativt mange ældre forvente?
- I samarbejdet med Medicinhaverne, Annemette Olesen. Planters medicinhistorie
- I samarbejde med Møllehavehuset, Steffen Jensen. Den aktuelle konflikt i Israel
- I samarbejde med Nordlangelands Pastorat, Erik Bennetzen. Dietrich Bonhoeffers liv og virke
Antal betalende mødedeltagere:
| Titel | Dato | Deltagere |
| Når geriateren selv bliver gammel | 07.02.2024 | 72 |
| Den aktuelle konflikt i Israel | 07.04.2024 | 70 |
| Planters medicinhistorie | 10.04.2024 | 30 |
| Arvegods – giv visdom videre | 15.04.2024 | 9 |
| Dietrich Bonhoeffers liv og virke | 07.11.2024 | 30 |
| Hvor er sundhedsvæsenet på vej hen? | 13.11.2024 | 19 |
| I alt | 230 |
Aktiviteter i 2025 (til og med den 15. april)
- Peter Dragsbo, tidl. museumsdirektør mv. Teglværkerne på Langeland – en glemt historie. Der har der været teglværker overalt, også på Langeland. Omkring 1850 brød byggeriet med tegl for alvor igennem i Rudkøbing, og der blev anlagt flere teglværker rundt om byen. I anden halvdel af 1800-tallet blev tegl også almindeligt på landet, og derfor fik øen en række teglværker i nord og syd. Dårlige tider omkring 1. verdenskrig og konkurrence fra de moderne teglværker betød slut for de fleste værker på øen; det sidste i Dageløkke sluttede i 1968. Der er kun få rester af værkerne, men husene, hvor teglet blev brugt, står overalt
Andet
For at skabe grobund for mere aktivitet og bedre vilkår for de tilknyttede komiteer har Folkeuniversitetet i Syddanmark tidligere oprettet en aktivitetspulje, hvor alle lokalkomiteer har kunnet søge om tilskud til en aktivitet eller investering, som vil skabe mere overskud, omtale og liv i lokalområderne. Efter ansøgning blev Folkeuniversitet Langeland tildelt et beløb til oprettelsen af en hjemmeside. I løbet af 2024 blev hjemmesiden oprettet i samarbejde med Bojsen IT i Svendborg, og ved årsskiftet gik den i luften, og er som langelandfolkeuniversitet.dk er nu tilgængelig for alle. Ud over annoncering af aktuelle aktiviteter og orientering om lokalkomiteens forhold i øvrigt, giver hjemmesiden også mulighed for at tilmelde sig forhåndsorientering om kommende aktiviteter.
Folkeuniversitet Langeland er repræsenteret i Styrelsen for Folkeuniversitet Syddanmark ved Li Have Otterstrøm
Folkeuniversitet Langeland oprettede i efteråret 2023 en MobilePay konto for at lette betalingen af entre ved møderne, og langt de fleste benytter sig nu denne mulighed.
Folkeuniversitetet Langeland søgte i 2024 om at få del i fondsmidler, der årligt udloddes af Fonden Langelands Elforsyning. Ansøgningen blev primært begrundet med, at befolkningens størrelse og sammensætning på Langeland, sammenlignet med andre lokalkomiteer under Folkeuniversitetet, konsekvent har resulteret i årlige underskud. Ansøgningen blev ikke imødekommet.
Fra og med foredraget i november 2024 er deltagerbetalingen blevet hævet fra 50 kr. til 75. kr.
